FRIT VALG
inden for
praktisk hjælp
Som borger i Haderslev Kommune, har De mulighed for at benytte Dem af FRIT VALG inden for praktisk hjælp.
Det betyder, at hvis De er visiteret til praktisk hjælp eller skal visiteres til praktisk hjælp, kan De frit vælge Mettes hjemmeservice som den første godkendte leverandør i kommunen.
Er De tilkendt både praktisk hjælp og personlig pleje, kan De også stadig vælge at få den praktiske hjælp fra Mettes hjemmeservice. Hvis De ønsker at skifte leverandør af praktisk hjælp, kan De enten kontakte Mettes hjemmeservice, eller De kan henvende Dem direkte til visitationen i Haderslev Kommune. Er De tilkendt varig hjælp er ydelsen gratis for Dem. Er De tilkendt midlertidig hjælp, kan der være en egenbetaling der afregnes mellem Dem og kommunen.
Hos Mettes hjemmeservice vil De blive tilkendt en fast kontaktperson, en fast ugedag samt et fast tidspunkt inden for en halv time. Vi arbejder på at finde netop den medarbejder der passer til dem. Ønsker De en samtale forinden er dette bestemt også en mulighed.
Hos Mettes hjemmeservice vægtes det individuelle behov, og der er mulighed for at benytte bytteydelser, skulle De ønske hjælp til andet, i det omfang det tillades. De kan endvidere benytte muligheden for tilkøb af ekstra ydelser fra 15 min. og opefter. Tilkøbsydelser er fradragsberettiget.
Stabilitet, ansvarsbevidsthed samt ligeværdig kommunikation kendetegner medarbejderne i Mettes hjemmeservice, og de er alle uddannet social og sundhedshjælpere, eller har deltaget i undervisning efter ansættelse, via skolen for social og sundhedshjælpere i Åbenrå. Hos os er det et krav at medarbejderne har en ren straffeattest.
Mettes hjemmeservice samarbejder med Haderslev Kommune, og er forpligtiget til at videregive alle observationer samt oplysninger der er relevante i forbindelse med praktisk hjælp.
Med venlig hilsen.
Mette Gramberg